Sider

mandag den 21. december 2009

En travl tid....

Ja det er december jo.. men for første gang nogensinde har jeg ikke fået pyntet op til jul. Vi skal jo så heller ikke holde jul hjemme, men alligevel...
Nå jeg laver da stadig lidt kort og et par enkelte layout´s, det bliver ikke til helt så meget som jeg gerne ville, men arbejdet tager en hel del tid lige nu. Vi har jo åbent alle dage her op til jul. jeg holder juleferie fra i morgen og så skal der bare slappes af og hygge med familien, og ikke mindst scrappes på søndag den 27. dec der er der jo cybercrop på Scrapsisters.
Her er noget af det sidste jeg har lavet

Det første er et layout hvor jeg skulle lade mig inspirere af et billede fra et se og hør som Sarah har lavet en artikel om på Scrapsisters. Faktisk en sjov opgave


Billedet er fra Jambo camping hvor der var den flotteste mingolfbane jeg har set.

Kortet med bogmærke er også til magasinet og du kan finde vejledningen på kortet her:

http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/kort-med-bogmaerke





Det er helt sikkert et besøg værd på scrapsisters magasinet der er rigtig mange flotte artikler med gode ideer.



onsdag den 28. oktober 2009

Som tiden dog flyver....

afsted. Jeg er virkelig en bad blogger... nå men jeg har også haft nok om ørerne.Jeg er jo startet i Creativ Shop, hvilket jeg er rigtig glad for. På fredag skal jeg så for 1. gang holde workshop deroppe. Vi skal dekorere kegler med det skønne Vivi Gade papir, så nu skal jeg lige have lavet et par modeller inden.
Jeg skal til Herning og scrappe på søndag sammen med en masse søde piger, det er første gang i Herning, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Det er mest kort jeg har fået lavet, men et par LOér er det da blevet til også.

Det første her er et LO jeg lavede Til Majers artikel om Beeswax på Scrapsisters. Jeg fik noget pynt tilsendt af hende og brugte så det meste af dette:

Det er blomsterne, sommerfuglen, tyllet bagved samt blonden der er dyppet i Beeswax. Det giver en rigtig flot effekt.

Dette Lo lavede jeg til Scrapsisters da de søgte designere.

Blomsterne er foldet efter en anvisning i bladet Ett Trykk som er et norsk blad hvor der er rigtig mange gode ideer.


Jeg har lige været på kursus hos Scrapsisters i journaling, et super godt kursus af Heidi. Jeg har lært en masse og det skal i nok få at se på mine næste Loér

Hav en dejlig dag..

torsdag den 23. juli 2009

Lidt nyt

Pyh... hvor tiden løber og jeg kan se det er ALT for længe siden jeg har fået opdateret min blog. Jeg har ikke lige nogen scrapting at vise denne gang, ikke fordi jeg ikke har lavet noget men de skal bruges til noget andet ;-))) så de bliver lagt ind her på et tidspunkt.
Ellers har jeg jo(som de fleste nok ved) fået nyt arbejde ;-)))
Jeg skal starte den 1. september i Creativ Shop, som er en ny butik her i Holstebro. Det glæder jeg mig SÅ meget til. Først skal vi jo på 3 ugers camping-ferie. Vi tager til Kroatien på søndag, det bliver dejligt.
Jeg vil se om jeg kan komme på nettet i ferien og opdatere lidt herinde.
Rigtig god ferie til jer der har det, og go´arbejdslyst til resten ;-))



onsdag den 27. maj 2009

Telephone game LO

Så kan jeg vise mit Lo fra telephone-gamet på scrapsisters, der bestod i at vi blev delt op i grupper med 6 i hver. Nr 1 i gruppen sendte et Lo til nr 2 som skulle lifte dette. Nr 2 sendte så hendes lift til nr 3 o.s.v. Det er sjovt at se hvordan de forskellige i gruppen tolkede liftet.


Jeg har brugt: hvidt salt dotted swiss karton( fra love2scrap.dk) mønsterpapir er en rest, crystal swirls, blomster lavet med retro punch og i midten af blomsterne grøn stickels lim, bogstaverne var hvide så dem har jeg sværtet med en blå prisma-tusch, journaling-papir er fra en månedspakke

Det er bestemt ikke sidste gang jeg deltager i sådan en "leg", det kan kun anbefales at prøve :-))

fredag den 15. maj 2009

Studenter-kort

Ja det er jo ikke fordi jeg ligger på den lade side, jeg får da lavet en hel del kort. Jeg har vist kun fået lavet et enkelt LO siden jeg var i Sverige, det kan jeg så ikke vise endnu da det er til en udfordring på scrapsisters på telephone-game. Mere om det senere...

Jeg sælger jo mange af mine kort og da det jo snart er tiden hvor studenterne "springer ud" skal jeg jo have produceret en del kort.

Her er et par stykker af dem:







Jeg har kun brugt restepapir, blomsterne er lavet med mine retro puncher, ellers er der brugt punchinella, glitterlim, just rite bogstaver, roser købt i Sverige.

Rigtig god tur til jer der skal til SAM, jeg skal jo arbejde i morgen, men sådan er det. Det er ikke nemt at få tid til at deltage i alt... selv om jeg gerne ville.

Hav en dejlig weekend


søndag den 3. maj 2009

Kort til konfirmation

Så er ferien desværre slut men den er også blevet brugt flittigt. Selv scrapværelset er der blevet ryddet ud i, og hold da op hvor har jeg da fået samlet mange ting sammen. Der er så også blevt sorteret en masse som jeg skal have solgt.
Ellers har jeg brugt denne søndag til at få lavet et par kort, vi skal jo til konfirmation på næste søndag.



Det første her er med hesten fra Magnolia,tillykke-stempel fra Orion og ellers har jeg kommet lidt glitter på blomsten. papir er en rest


Papir er også rester måske Karen Marie?? ellers har jeg brugt hjerte-brads og blomster købt hos Sofie jeg har kommet glitter på, swirls og billetter fra Scrapsister magasinet.



Lige et enkelt drengekort, dem er jeg ikke så god til. Restepapir, pynt fra en gave til convention, bånd,tekst fra scrapsisters. Tillykke er et alfabet fra Carolees creation.



Kortet til på søndag, håber ikke hun kikker med her...
restepapir;-)) tekst fra scrapsisters, swirl fra punch, blomster købt i Sverige "medalje" købt i en butik her i Holstebro

Dejligt med alle de søde kommentarer tak for det .-)
Hav en dejlig søndag

tirsdag den 28. april 2009

Købt og vundet

Ja lidt fik jeg da købt i Sverige, men der var nu ikke noget nyt, eller også er vi lidt mættede, men lidt papir fik jeg da købt;


Dette er Basic Grey Wisteria, og sugared serien, nedenunder inkido fra en designer i Sverige der hedder Liselotte


Dette er Maja Design der også er svensk lækker serie ;-)))


øverst Maja design igen og nederst lidt forselligt, de naturfarvede er lidt sjove og er fra Kraft Kuts


Jeg købte lidt forskellige småting som blomster, bånd,chipboard hjerter, Maya Road fugle samt sommerfugl die fra Quickutz

På kurserne var der præmier og jeg var så heldig at vinde et par gange, det ene var et clearstamp stempel, og ellers på Rusty Pickle kurset fik jeg et rigtig lækkert kit



Lørdag aften var der crop og en masse gevinster der blev udloddet jeg var heldig og vinde et Spotlight alfabet fra Quickutz ;-))))

Hav en hyggelig dag, jeg holder ferie hele ugen dejligt :-)

Scrapevent Sverige

Jeg startede turen med at hente Jette i Tvis kl 6.30 fredag morgen, og derefter kørte vi til Grindsted for at samle Charlotte Fun op. Turen gik videre til Lunderskov hvor vi skulle køre sammen med Charlotte Ravn, det var hende der lagde bil til. Vi ankom til Scraproom i Sverige, lige tidsnok til at fru Fun kunne komme på kursus der startede kl 13. Vi shoppede lidt- der var nu ikke nogen specielt spændende nyheder, men lidt papir kan man jo altid bruge ik´?
Derefter kørte vi til hotellet og mødte nogle af de andre danskere. Vi fik eftermiddagen til at gå med en lille tur omkring parjen og ellers afslapning med en kop kaffe og lidt snak. Vi samledes 12 danskere til aftensmad, og der blev selvfølgelig grinet og snakket en masse.

Det har været en fantastisk lærerig og hyggelig scrap-weekend. Det var nogle gode kurser hvor vi fik en masse nye ideer, bl.a. med at farve blomster i glimmer mist, en spændende ting jeg helt sikkert vil prøve meget mere af.
Vi lavede desuden minialbum, lay-outs jeg skal nok få det på bloggen men vil lige have dem færdige med billeder på ;-)

Vi fik en fed goodibag hvor der var en 7Gypsys storage til clearstamps,MM embellishment suitcase, MM "nøglehænger"? MM pockets, Maya Road rubons,Fancy alfabet rubons,MM passport papir-kit, collection pack med 48 dobbelt sider papir i rosa nuancer, rubons fra american traditional og endelig et clearstamp med Evert som er logoet fra Scrapevent.












Håber jeg har fået det hele med.

Tak til jer alle for en rigtig dejlig weekend med masser af sjov og hygge, samt til mine "rejsefæller" og til Jette for godt selskab på værelset.

tirsdag den 21. april 2009

Hurlumhej-konkurrence

Jep så er jeg her allerede igen..... jeg var jo med i udfordringen på Scrapsisters sidste weekend hvor vi skulle trække 15 kort og fik så en liste hvad kortene betød.
Jeg trak
Hjerter 3-4-10-konge: revet kanter-syning-penne til at fremhæve detaljer- bling
klør 4-8-9-10-knægt: rubons-metal af en eller anden art-journaling spots-
1 clear stamp- blomster
Spar 6-8-knægt: et billede i midten-mindst 1 cirkel billede eller pynt-
lift et Lo fra scarpsisters galleri
Ruder 6-8-knægt: blålige nuancer- røde nuancer- beige

Jeg valgte at lifte Majers skønne LO Snemand Frost og Frøken Tø
Man måtte undlade 3 ting og jeg undlod at bruge et clearstamp synes ikke jeg kunne finde en plads til det, og så brugte jeg 2 billeder,jeg ved ikke om det var " lovligt" Jeg synes det var svært ikke at måtte bruge matter og især sværte mangler det :-)) men det er nu blevet okay, en rigtig god og spændende udfordring.







i morgen skal jeg så småt til at pakke til Scrap-event i Sverige ihh.... hvor jeg glæder mig.




fredag den 10. april 2009

fødselsdagskort

Mit ældste barnebarn Pernille bliver jo 8 år i dag og jeg
har da selvfølgelig lavet et kort til hende.
Hun er en rigtig hestepige så derfor var det jo oplagt
at lave et med magnoliahesten som jeg fik lov til at stemple et par aftryk af
Netti;-))



Materialer: Magnolia stempel,Bo Bunny papir, prima blomster, billetter fra Scrapsisters som Charlotte har lavet.

En god påske til alle, og tak for de søde kommentarer det
er jo altid dejligt at få.

onsdag den 8. april 2009

travlhed

Tjae... jeg har ikke været så flittig til at blogge det sidste stykke tid, men det er skam ikke fordi jeg ikke får lavet noget ;-))
Der har været bryllup i familien og der har jeg jo lavet lidt til skal nok
få det lagt ind, desuden har jeg fået lavet et par LOér og nogle kort.
Påskeferien skal bruges på familiebesøg i morgen, Pernilles fødselsdag fredag der bliver hun jo 8 år!! og ellers håber jeg på lidt scrappe-tid. Jeg har meldt mig til en spændende udfording tror jeg på scrapsisters.dk på fredag også.

Min søde mand har ellers planer om at rydde op i skurene det er jeg vist nødt til at være med til ellers er jeg bange for det meste ryger ud....

Hav en rigtig god påske



fredag den 6. marts 2009

Tiden går....

Pyh.... hvor tiden dog går, og det er 2 MÅNEDER siden jeg sidst har skrevet herinde ups kan godt forstå jeg får et par "pegefingre" ;-))

Tiden går faktisk mest med kort og toffifee æsker dem sælger jeg en hel del af.

I morgen lørdag skal jeg så med til Scrap i det jyske i Ejsing, der har jeg faktisk pakket til allerede og der skal der SCRAPPES, snakkes og måske shoppes lidt......jeg glæder mig helt vildt til en hel dag sammen med alle de skønne quinder. jeg har også fået lokket Malene med det bliver rigtig hyggeligt.


Her er lige et par af de æsker jeg har lavet






Jeg har tit besøg af børnebørn og de har heldigvis smag for det kreative ,-))
her er det Pernille og Karoline der hygger sig på mit scrapværelse, rodet må jeg så tage bagefter hihi..




tak fordi du kikkede med..



fredag den 9. januar 2009

Gevinst fra Scrapsisters

I går modtog jeg så min gevinst fra Scrapsisters.dk , da jeg var en af de heldige der vandt i Rudolf-konkurrencen. Det var Multiscrap der havde sponsoreret den.



Pakken indeholdte; 1 ark prima papir, 6 ark cherry arte papir
1 ark rub ons fra All Dressed Up, 1 ark Diecuts fra Cherry Arte
1 blomst og 2 stk. bånd.

En lækker pakke jeg nok skal få brugt.
Tusind tak til Scrapsisters og Multiscrap



onsdag den 7. januar 2009

Kort

Så er vi startet på et nyt år igen, jeg synes det går alt for stærkt, men
der er jo ikke andet for end at følge med.
Jeg har haft et par nemme dage på arbejde så der´har været lidt overskud til
at få lavet nogle flere kort. De er scannet ind, jeg har fundet ud af at det er noget nemmere, så behøver man ikke redigere i det.
Jeg har fået lavet et par Loér til cybercrop på scrapcat. Dem får jeg lige på bloggen en af dagene.







De er næsten ens, men min svigerfar skal have det ene og det andet skal
så bruges til kort-kassen.